Flytning i Danmark
Du skal melde flytning til kommunen senest fem dage, efter du har skiftet bopæl.
Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest 5 dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.
Når du melder flytning, skal du være opmærksom på følgende 3 ting:
- Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
- Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
- Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.
I de fleste kommuner kan du tidligst melde flytning 28 dage før
Midlertidig adresseflytning
Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.
Navne- og adressebeskyttelse
Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.
Har du ikke MitID
Kommunens borgerservice kan hjælpe dig, hvis du ikke har MitID. Husk at bestille tid.
Bøde
Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.
Hvad er en c/o-adresse?
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.
Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i folkeregistret. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover på adressen – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren.
C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.
Det er gratis for dig at skifte læge, så længe dit lægevalg sker samtidig med din flytteanmeldelse til folkeregistret. Venter du med at foretage dit lægevalg, skal du betale et gebyr.
Vær opmærksom på, at flytning og skift af læge på nuværende tidspunkt foretages i 2 forskellige selvbetjeninger.
Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.
Gratis lægeskift er først gennemført, når du har fået information via Digital Post, e-Boks, Mit.dk eller et fysisk brev fra regionen eller kommunen om lægeskiftet.
Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge':
I nogle kommuner er det i visse situationer ikke muligt at bruge den digitale selvbetjening. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Det kan fx være, hvis du:
- flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
- bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
- er værnepligtig
Flytning til udlandet eller når du bor i udlandet
Flytter du til udlandet i mere end 6 måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også meddele din nye udenlandske adresse digitalt. Det vil fx være hjælpsomt, hvis de danske myndigheder skal kontakte dig vedrørende en pårørende i Danmark.
Fuldmagt
Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en af dine pårørende en fuldmagt.
Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:
- det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i folkeregistret
- eller du nægter at ændre din adresse.
Hvis du har lavet en fejl i din flytteanmeldelse, kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.
Du skal følge disse 3 trin:
1. Log på med MitID samme sted, som du loggede på, da du anmeldte flytningen
2. Find sektionen 'Igangværende flytning' på første side
3. Klik på 'Slet flytning'
Bemærk: Denne mulighed kun er tilgængelig, indtil kommunen begynder at behandle din flytteanmeldelse.
Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.
Bopælspligten er reguleret i boligforholdslovens kapitel 1om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.
Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.
Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet
Undtagelser
Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:
- Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
- Nyopførte boliger bliver først omfattet af bopælspligt, når de er blevet benyttet til helårsbolig – typisk ved tilmelding til folkeregistret.
- Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
- Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.
Kontakt kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.
Du kan tidligst melde flytning til dit elselskab 2 måneder, før du flytter. Vær opmærksom på, at du hæfter for elforbruget på din gamle adresse, indtil dit elselskab har registreret, at du er flyttet.
Når du flytter ud
Når du flytter ud, skal du melde din flytning til dit elselskab, senest 10 hverdage før du flytter, hvis du vil undgå at betale for den nye beboer.
Har du boet til leje: Din flyttedato er den sidste dato, du hæfter for husleje – inkl. opsigelsesperioden.
Har du solgt din bolig: Din flyttedato er den dag, du overdrager boligen til den nye ejer.
Når du flytter ind
Når du flytter ind, skal du melde din flytning til dit elselskab senest den dag, du overtager boligen. Hvis du endnu ikke har en digital, fjernaflæst måler, skal du aflæse din elmåler, når du flytter ind.
På dit elselskabs hjemmeside kan du læse mere om, hvad der præcist gælder for dig.
Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpris.dk:
Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:
Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du skrive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o)'. Det gør du, når du er logget på selvbetjeningen.
Du skal reelt bo der for at blive registeret på adressen i folkeregistret. Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren bekræfter, at du bor og sover på adressen – det gør kommunen ved at sende en såkaldt logiværtserklæring til ejeren/lejeren.
C/o kommer fra engelsk care of og kan oversættes til boende hos.
Eksempel på en c/o-adresse
Hvis du fx flytter ind hos din ven Anders Andersen og dit navn ikke står på døren, kan du anmelde din flytning med c/o. Eksempel på en c/o-adresse hvor c/o-navnet er Anders Andersen:
Dit eget navn
c/o Anders Andersen
Paradisvej 234
2728 Damsø
Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.
Læs mere om reglerne på siden om post til døren.
Når du flytter hjemmefra, har du pligt til at melde flytning til kommunen, senest 5 dage efter din flytning.
Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'.
Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter.
Fx:
- Din arbejdsgiver
- blodbanken
- diverse abonnementer
- fritidsaktiviteter
- konto- og medlemskort
- din tandlæge og andre.
Under 18 år
Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal en forælder med forældremyndighed lave flytteanmeldelsen.
Problemer derhjemme
Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp og være med dig, hvis du skal have kommunens hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.
Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.
Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest 6 uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.
Som samværsforælder har du også pligt til at varsle senest 6 uger inden, at du har planer om at flytte
- Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
- Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?
Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?
Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden dit barns adresseændring kan blive registreret i folkeregistret, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.
Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.
- Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
- Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?
Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune.
Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret, hvis kommunen fastholder afgørelsen.
Du kan se de gældende love og regler om flytninger inden for Danmark i kapitel 4 i "CPR-loven - Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister".
På borger.dk
- Guide: Når du flytter til udlandet
- Valg af læge
- Navne- og adressebeskyttelse - Til- eller frameld
- Post til døren
- Økonomisk tilskud fra kommunen - bl.a. flytteudgifter i særlige tilfælde
- Hvor skal barnet bo?
- Det Centrale Personregister (CPR), herunder bopælsattest
- Registerindsigt
- Elforbrug og elpriser